Good Speed / Carrotas
Trafik-app med hjertet på rette sted
Carrotas download on appstore

Så er den her, appen der kan hjælpe danskerne med at overholde fartgrænserne. Det gør vi ved at "belønne" de bilister der kører efter reglerne, i stedet for at straffe bilister, fordi de kommer til at køre lidt for hurtigt. Vi vil hjælpe dem med at ændre deres vaner.

Ambitionen er, at udvikle et spil, hvor man kan konkurrere på, hvem der er bedst til at køre efter reglerne. Overholder du fartgrænserne, så belønnes du med points og præmier og du kan se om, du er en mere ansvarlig bilist end andre. Kører du for stærkt, så mister du point.

Der er mange fordele ved at spille Carrotas og bruge den som redskab til at få sat farten en smule ned, f.eks.:

Appen er udviklet til IOS. Vi håber at vi snart kan gå i gang med udviklingen af en version til Android

Kan Carrotas hjælpe med at undgå fartbøder?

JA!
men ikke ved at "snyde" politiets fartkontroller, men ved at hjælpe brugerne til at overholde fartgrænserne.

Flere apps har som det primære formål, at advare bilister om fartkontroller. Og vi forstår godt, at de apps er en succes, for det er da brandærgerligt at få en bøde, fordi man har overset et skilt. Problemet er bare, at de apps ikke reducerer risikoen for trafikulykker, fordi de hjælper ikke nogen til at sætte farten ned andre steder end lige præcis der, hvor der er en fartkontrol. Det eneste disse apps egentlig gør er, at de hjælper brugerne med at spare penge.

Det er ikke det vi vil. Vi vil redde liv - og som en sidegevinst, så kan vi også hjælpe vores brugere med at spare penge, fordi de sparer penge på både brændstof og fartbøder.

Vi samler naturligvis data, men du er stadig anonym

Når du bruger Carrotas under kørsel, så er du anonym. Det skal forstås på den måde, at vi ikke har mulighed for at følge en bestemt bruger kørsel. Det er kun brugeren selv, der kan det. Derfor har vi heller ikke mulighed for at dele disse oplysninger med andre, f.eks. forsikringsselskaber eller politi.

Under udvikling

Carrotas er under udvikling og vi har lige nu fokus på, at få de primære funktioner til at køre næsten upåklageligt - det er vi godt på vej med. Dernæst vil vi fokusere på at skabe en lækker og brugervenlig app.

Vil du hjælpe os?

Du kan hjælpe os på tre måder.

Den ene er, ved at downloade vores app, prøve at køre med den og invitere dine venner til at gøre det samme. Jo flere bilister der bruger appen, desto mere viden kan vi indsamle og bruge i udviklingen af appen. Du henter blot appen i AppStore (link følger).

Den anden er, ved at hjælpe os med at få indsamlet data om hastighedsgrænserne i Danmark. Der er desværre ikke en offentlig tilgængelig database med oplysninger om hastighedsgrænserne på det danske vejnet. Derfor baserer vores data omkring hastighedsgrænserne sig på en løsning der hedder OpenStreetMap, der er en slags Wikipedia - bare med kort. Altså hvor frivillige bidrager med oplysninger, herunder hastighedsgrænser på de enkelte vejstrækninger. Dette datasæt er ikke komplet, men vi arbejder på, at få det udbygget. Ønsker du at hjælpe os, må du meget gerne opdatere hastighedsgrænserne i dit lokalområde og på de strækninger, hvor du kører mest.

Endelig kan du skrive dig på listen over testere. Det er en lille lukket gruppe, som får mulighed for at prøve nye versioner før vi releaser dem i AppStore og som så kan give os feedback via den lukkede Facebookgruppe: Carrotas - Frontrunners

Skriv din mail herunder. Så får du en invitation til appen TestFlight via Apple. hvis du åbner denne mail på din iPhone, så hjælper Apple dig med resten.

OBS! Hold fokus på vejen. Det hjælper ikke på trafiksikkerheden, at du sætter farten ned, hvis du sidder og kigger på din mobil ;o)